Yoga for alle

Yoga for alle
Yogaholdet er for alle der ønsker at finde balance og overskud i krop og sind – uanset alder og erfaring. Vi kombinerer øvelser fra forskellige typer yoga i et roligt tempo. I takt med at du bliver mere øvet, kan du udføre træningen med et hurtigere flow, færre pauser og mere intensiv praksis. Du bliver guidet sikkert og der er mulighed for at tilpasse øvelserne til netop dit behov.
Åndedrætsøvelser: Gennem fokuseret vejrtrækning vil du aktivere det parasympatiske nervesystem, hvilket beroliger sindet, styrker din forbindelse til kroppen og forbedrer din mentale klarhed.
Afstresning: Øvelser fra de forskellige typer yoga skaber lidt afveksling i din yogapraksis. Yoga bidrager til en forbedret mobilitet, styrke og balance, fremmer blodcirkulationen og mindsker muskelspændinger. Dette skaber en følelse af lettelse og velvære i hele kroppen.
Meditativ afslutning: Der vil også være mulighed for en meditativ afslutning, der guider dig til en tilstand af indre fred og velvære. Denne afsluttende del hjælper med at integrere de fysiske og mentale fordele fra de foregående øvelser, og kan gavne din søvnkvalitet samt fremme en generel følelse af ro og tilfredshed.

Der anbefales, at du medbringer et tæppe til den afslappende og elskede shavasana sidst i timen – shavasana er en rygliggende position.